Biotop 6 opgaven - ikke helt færdig, men vi nærmer os...

I min biotop 6 opgave har jeg valgt at se nærmere på tidevandet ved Sneum sluse. Jeg har fundet en meget overskuelig oversigt med både målinger og prognoser på Dmi's hjemmeside, og har ud fra den besøgt Sneum sluse ca. 6 gange fordelt på perioden lavvande – højvande.

Mine tanker med besøgende var dels at opleve og se landskabet ved lavvande, højvande og midt imellem, se hvilke spor vandet efterlader på vaden samt at blive klogere på hvilke forhold der spiller ind på tidevandet:

”Tidevandet opstår fordi solen og månen trækker i jorden. Solen, månen og Jor­den bevæger sig hele tiden i forhold til hinanden og derfor vil højvandet flytte sig hele tiden. Det betyder også, at Højer-slusen har højvande på et andet tidspunkt end fx Esbjerg havn.

Når det er nymåne og fuldmåne sker der noget med tidevandet. På det tidspunkt befinder Jorden, solen og månen sig nemlig på en lige linje og det betyder, at det bliver ekstra højvande og ekstra lavvande.” (Kilde:http://www.mitvadehav.dk/media/4237/tidevand_arbejdsark_lettere.pdf)

Aktivitet 1. Hvis jeg engang får mulighed for det/tiden til det, kunne det være interessant at måle vandstanden, både lav- og højvande ved nymåne og ved fuldmåne ude ved Sneum sluse. Kalender med månepositioner findes her. Jeg vil dog forsøge at sammenholde målingerne fra Dmi's hjemmeside med kalenderen med månepositioner og se hvilken forskel på vandstanden der er fra tidspunktet præcis mellem nymåne/fuldmåne og så ved hhv. nymåne og fuldmåne.

Aktivitet 2. I forbindelse med et af mine forsøg lavede jeg landart på vaden, Se her. Jeg besøgte biotopen dagen efter for at se hvordan tidevandet, vind og vejr havde påvirket mit landart. Der var ca. 1 døgn mellem disse to besøg – ca. 2 gange højvande. Mine fotos er desværre forsvundet sporløst, men jeg vil her beskrive hvad jeg så: Min landart havde forandret sig fra at være en helt lige linje, til at være snørklede linjer ligesom de spor havet naturligt selv sætter af opskyl. Det var dog tydeligt at mængden af opskyl var større i området, hvar min landart havde været. Jeg var overrasket over at se hvor højt vandet havde stået, - kun den øverste del af min landart var næsten intakt, dog lidt forblæst.

Aktivitet 3. Som vikar i en børnehave i silende regn på 5. døgn, var vandpytterne kæmpe store og børnene havde travlt med at lave små eksperimenter i sandkassen på legepladsen, se her. Børnene gik selv i gang med at lege og eksperimentere med vandet i sandkassen, og jeg øjnede chancen for at gøre deres leg og iver efter at lave forsøg med vand og sand, til en del af min opgave. Vi lavede diger, huller i diget som sluser, eksperimenterede med at åbne og lukke for slusen, snakkede oversvømmelse, tidevand, havet osv.. De var nysgerrige og tømte nærmest samtlige vandpytter på legepladsen for at afprøve deres anlæg. Jeg var overrasket over at de små ben og spinkle arme kunne slæbe så mange liter vand. Pludselig var nærmest hele børnehaven samlet om projektet, og de fandt lynhurtigt ud af at samarbejde og lave en arbejdsfordeling.

Sagt af børnene:

"Se, sandet spiser alt vandet!"

"Er i klar, nu sluser vi..!"

"Hvorfor bliver slusehullet større og større?"

"Åh nej, nu braser diget sammen.."

"Ka' du mer' Trine?..."

En del af biotop 6 opgaven er at forholde os til følgende 4 positioner med udgangspunkt i Niels Ejbye-Ernst's rapport Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen.

En æstetisk og evolutionspsykologisk position

I artiklen nævnes det at ophold i naturen har betydning i forhold til børnenes opdragelse og socialisering og at "... naturophold betyder: sociale børn, positive børn, inkluderende børn, fantasifulde børn og natur- og miljøbevidste børn." Dette syn på naturen bygger i følge Niels Ejbye- Ernst på en naturalistisk erkendelsesforståelse, hvor naturen ses som opdrager. "Mennesket er genetisk understøttet til et liv i tæt tilhørsforhold med naturen."

Mit eget forhold til naturen er, som jeg tidligere har nævnt i forbindelse med vores Biotop 5 opgave om friluftaktiviter, nært forbundet med følelser og æstetiske oplevelser, "Alting er bare smukkere ude i den fri natur: blomsterne, solstrålerne, regndråberne, edderkoppespindene, maden og ja, selv min mand ;)". Sanserne bliver skærpede, og jeg får en følelse af velvære i hele kroppen. Mine egne oplevelser med ophold i naturen kan jeg perspektivere til følgende 3 positioner, som også nævnes i artiklen, underbygget af flere forskningsartikler:

1. Naturen som stressreducerende rum.

2. Naturen som rum for spontan opmærksomhed. ART-teorien. " De empiriske arbejder viser, at mennesker, der færdes gennem længere tid i naturområder, vil føle en afslappethed hed og en ro, idet de grønne omgivelser ikke afkræver konstant rettet opmærksomhed som fx kulturarealer og byer gør."

3. Naturen som et identitetskabende rum. "Den store mængde af empiriske studier viser at mennesker med interesse for miljøområdet fremhæver naturoplevelser i deres tidlige barndom, som hovedårsag til deres engagement som voksne."

En naturvidenskabelig inspireret position

Her ses på målinger af fx børns styrke, smidighed, koordination, energiforbrug eller sygefravær og disse målinger bruges til at sammenligne børn der opholder sig meget i naturen med børn der omvendt har begrænset ophold i naturen.

"Forskningen fra denne position omhandler overvejende målinger, der vedrører børns motoriske fordele ved naturbørnehaver, helse og sundhed."