torsdag den 11. oktober 2012

Udfordringspgave - Brændefyret ovn færdig

Så blev ovnen færdig



Min udfordringsopgave vat at bygge en brændefyret rakuovn til brænding af keramik, - og det er hermed gjort.

Min næste udfordring er så at afprøve den...mere om det senere...

Grunden til at jeg valgte at bygge denne ovn som min udfordringsopgave var, at jeg er rigtig glad for at arbejde med ler og ser det som et godt pædagogisk redskab. Det er de færreste dagtilbud, bosteder etc. som er så heldige at eje deres egen ovn til brænding af ler, og for at det ikke går hen og bliver en hindring, ja, så bygger vi da bare en selv…
Det første jeg gjorde, var at søge efter modeller på nettet og i bøger, og jeg fandt en del forskellige ovne, nogle mere komplicerede end andre. Fælles for alle modeller er at de består af 2 rum, en fyringskanal og selve ovnrummet. Jeg valgte en model fra en bog af Marianne Schultz: Raku i baghaven.
Derefter skulle jeg på jagt efter materialer. Jeg kontaktede en murer (gennem min far), og fik et lille læs sten han havde i overskud. Grillristen er fra en ældre grill og ovnpladen er en overskydende fra en ungdomsklub i nærheden.  Min nabo har et lille stykke skov, og dermed altid en masse godt brænde, og det har jeg fået fri adgang til.
Og så var det bare med at komme i gang, og det gjorde vi så, min far og jeg på en solskinsdag i oktober!
Vi startede med at finde et godt sted i haven, hvor ovnen kunne stå uforstyrret, og hvor jeg fra mit stuevindue, kan holde øje med om der er gang i ilden. Så planede vi jorden, således at ovnen fik et godt og stabilt fundament.
Og så var det ellers bare at bygge sten på sten, efter tegningen i bogen.
Jeg var opmærksom på at minimere utæthederne, men uden mørtel kan de ikke helt undgås. I bogen nævnes der, at man evt. kan tætne revner og huller med ler, men det må jeg jo prøve mig frem med.
Nu er ovnen færdig og jeg glæder mig til at eksperimentere med den, både ift. forglødning og glasurbrænding. Jeg har noget rakuler med ca. 45 % chamotte og en lille smule glasur.
Se billeder fra processen her!




1 kommentar:

  1. Hej, fin ovn du har bygget, og super med billederne. Hvilke sten er der brugt?

    SvarSlet