mandag den 7. maj 2012

Biotop 3 opgave

Jeg har valgt at min biotop skal være ude ved vadehavet, nærmere betegnet Sneum sluse, der ligger få kilometer fra vores hjem. Da jeg er ny på holdet og aldrig har arbejdet med begrebet biotop før, lå første udfordring i at finde ud af hvad en biotop egentlig dækker over. Derefter måtte jeg ud i naturen for at finde ud af hvor min biotop skulle være. Mine kriterier var at det skulle ligge forholdsvis tæt på vores hjem, et sted hvor jeg både kunne færdes alene og sammen med en gruppe/mine børn og først og fremmest et sted som vækkede min nysgerrighed.
Selvom jeg bor tæt på kysten/Vadehavet, og vi ofte bruger stranden som udflugtsmål, så har vi af en eller anden grund altid foretrukket Fanø eller Blåvandshuk, hvor det bløde lyse sand og mulighederne for at bade, finde skaller, bygge sandslotte eller blot at vandre langs vandet, er helt fantastiske.
Miljøet omkring Sneum sluse er helt anderledes råt men også frodigt, ligesom plante og dyrelivet også er meget anderledes end hvad jeg før er stødt på under mine udflugter ud til kysten.
Vores første tur ud til biotopen var uden ret meget viden om stedet, men med masser af interesse og nysgerrige spørgsmål fra mine børn på bagsædet af bilen: Kan man bade derude? Er der en masse sand? Kan vi bygge sandslotte? Hvilke dyr kan vi møde? Kan vi fiske? Osv… Jeg kunne og ville heller ikke svare på alle spørgsmålene, og lod dem i stedet tage på opdagelse med deres nysgerrighed og undren som motivation og drivkraft. Det blev til en formiddag fuld af blæst, klistret ler, våde støvler, undersøgelser, endnu flere spørgsmål men nu også en masse svar. Første tur til min biotop
Det blev til endnu en tur til biotopen, men denne gang havde vi forberedt os på nogle aktiviteter og så havde vi ladet vores yngste pige på 1 år blive hjemme hos bedsteforældrene, da alle de små ”søer” og den klistrede ler ikke er egnet til så små størrelser.

Aktivitet 1 - Sneum sluse oplevet i børnehøjde med digitalkamera:


Børnene skal udstyres med et eller flere digitalkameraer og gå på opdagelse på egen hånd. Jeg synes altid det er spændende at se hvad der fanger børnenes interesse og hvilke vinkler de vælger. For at sætte fantasien i spil kunne man evt. lave en aktivitet hvor de skulle finde fantasidyr (skyer, spor i sandet, planter osv.), eller digte en historie ud fra motiverne de vælger.
Her er mine pigers bud på et billede af en lille puddelhund med løftede ører…

…og en øde ø ude på det store hav…

Det kunne også være en opgave at finde ting, som ikke hører til i naturen f.eks. affald, og det fandt mine piger også en del af…

Eller en slags tingfinder-tur ligesom Pippi Langstrømpe. Mine piger var meget optagede af dette stykke træ, og snakkede en del om hvad det mon havde været engang…


Når vi kommer hjem vil vi se på billederne sammen, snakke om hvad de har fotograferet, og i en institution kunne man lave en planche til ophæng eller en lille foto-film med tekst eller lyd fortalt af børnene. Hvis børnene har taget billeder af planter eller dyr, kunne de gå på jagt på nettet, efter mere viden om emnerne.
Lille foto-film

Aktivitet 2 - På jagt efter dyr og dyrespor:

Udover den store flok bramgæs vi mødte (Bramgæs), ville vi finde ud af hvilke dyr der lever i min biotop. Vi havde medbragt syltetøjsglas og en si til at fiske med. Tanken var at vi skulle helt ud til det lave vand, men vi sad simpelthen fast i den klæge bund...
...og måtte opgive. I stedet fiskede vi i de små søer...
Men fandt ikke noget vi umiddelbart kunne se var levende...
Så måtte vi på jagt efter dyrespor, og det havde vi til gengæld held med...
 Ænder eller gæs 

 Får
 Fårelort
 Fjer


 En muslingeskal og en død fisk
En vinge fra en fugl
Når jeg læser om det rige dyreliv ved Vadehavet, så bliver jeg simpelthen så ivrig efter at se mere, og jeg er nødt til at tænke i alternative fangstmetoder.
Vi tog en masse muslingeskaller med hjem, rengjorde dem og så er planen at lave små fantasifigurer ud af dem. Vi fandt også denne pind, og med to øjne og en lille sweater, så ligner den faktisk en ældre herre ;)
Aj ok, den skal måske ses live....

 Aktivitet 3 - På jagt efter mønstre skabt af havet:

Dette bare fordi jeg er helt betaget af alle disse mønstre og spor fra havet, og fordi jeg synes det er inspirerende... Måske til en tegne/male opgave.

1 kommentar:

  1. Hej Trine,
    Det må være skønt at du kan tage dine piger med som hjælpere til din opgave. Så kan det ikke blive mere virkelighedsnært. Jeg synes det er en flot opgave med mange ideer til, hvad man kan arbejde/lege videre med - med børnene :) Kh Iben

    SvarSlet