tirsdag den 14. august 2012

Udflugt til Ribe vikingecenter d. 08.08.2012

Jeg og mine to ældste piger på 6 og 9 år, tog afsted til Ribe vikingecenter på en dejlig sommerdag. For mit vedkommende var det første besøg, hvorimod mine piger havde besøgt centeret sidste sommer med deres morfar, og var tydeligt spændte på at gense alle udstillinger/aktiviteter.
Som forberedelse havde jeg studeret deres super informative hjemmeside, set små film og så selvfølgelig gjort mig en masse tanker omkring hvilke oplevelser der ventede....

Da vi ankom til centeret henvendte jeg mig i informationen, og spurgte om jeg måtte tage fotos, og om jeg frit måtte henvende mig med spørgsmål til "vikingerne", efterhånden som jeg blev nysgerrig/inspireret. Jeg måtte høste al den viden jeg kunne rumme og tage alle de fotos jeg ønskede, - skønt!
Desuden fik vi en snak om, at Ribe vikingecenter ikke er et museum, men en rekonstruktion af fortiden. Ribe vikingemuseum, som ligger inde i Ribe midtby og er statsejet, er derimod baseret på arkæologiske fund.

Som et tilbud til skoleklasser, foreslås der at kombinere den traditionelle undervisning om vikingetiden med et besøg på Ribe vikingecenter, hvor sanserne bliver sat i spil og hvor historien bliver levende og magisk. Det særlige ved Ribe vikingecenter er at formidlerne indtager en rolle i vikingesamfundet. Samtidig får børnene/alle besøgende mulighed for selv at indtage en rolle og deltage i mange af aktiviteterne i centeret. Ribe vikingecenter har også lagt undervisningsmateriale ud på deres hjemmeside og tilbyder et særligt sammensat program "I vikingernes fodspor".

Besøg Ribe vikingecenters hjemmeside

Ribe vikingecenter er placeret ca 5 km udenfor Ribe centrum, i en lille by kaldet Lustrup. Udover billetsalg/museumsbutik, cafe og administrationsbygningen, så er er centeret delt ind i 3 større områder:

Storgården, år 980, hvor storbonden boede med sin familie i et prægtigt langhus. Dertil hører mark, stald, lade og en smedje.


Inde i langhuset blev der malet korn til mel...

...til brød, som blev bagt i de åbne ovne

Og der blev lavet nordisk mad over bålet på pander og i store gryder

Opskrifterne kan findes her
Bladpølse

Brasegrød


Ribe by, år 825, hvor de smukke huse fra vikingetiden er genopført. Inde i husene er der tændt op i ildstederne og redt op til natten. Udenfor husene er der sang og musik omkring bål, og så har børn og barnlige sjæle mulighed for at prøve datidens legesager eller snuppe en pudekamp på en balancebom.




Rimelig simpelt fremstillet legetøj








Eller hvad med en god pudekamp

Markedspladsen, år 710, summer af liv, og de små telte er fyldt med kreative sjæle i form af pottemagere, sølvsmede, skræddere, perlemagere.



Jeg blev hurtigt fanget af de små arbejdende værksteder og specielt der hvor de arbejdede med tekstiler og tekstile teknikker

Og så faldt jeg pladask for denne æld-gamle teknik, - nålebinding.

Jeg spurgte løs, og fandt ud af at dette var teknikken man brugte indtil år 1200 hvor man begyndte at strikke. Jeg fik nogle tips til hvorhenne jeg kunne finde mere viden om teknikken (hyggeligt at tale Google og Youtube med en "viking"). Da jeg kom hjem bestilte jeg straks et par af de specielle nåle og en grundbog om teknikken gennem et museum i Haderslev, og nu kan jeg slet ikke vente med at komme igang. Jeg har lige været i kontakt med museet og bogen er desværre i restordre, men skulle komme en af de nærmeste dage....Jeg glæder mig :)

Som forslag til et værkstedspædagogisk forløb, forestiller jeg mig at børn i SFO eller klub, kunne lære nogle af de simpleste sting, og så evt. fremstille en lille pung.
Jeg medbringer det færdige produkt til fremvisning på næste seminar, og dokumenterer løbende min egen læreproces her på bloggen.

Her er et par af hendes færdige sokker, - er det ikke bare fantastisk flot, lavet af et stykke uldgarn og een nål.
Her plantefarves forskellige tekstiler
Og her er et par nålebundne sokker, filtet og plantefarvet over bål
Her er et par af de filtede sokker som foer i et par håndsyede læder sko
Endnu et par sko (børnesko)
Frisk fåreuld
Væv

Brikvævning af bl.a.pynte border

Her knyttes der - bemærk alle de smukke planteindfarvede garner


torsdag den 14. juni 2012

Lille fingerdukke.

Dukker og bamser lavet ud fra børnetegninger.

Denne lille fingerdukke er lavet i 100 % uld, ud fra en simpel tegning.
 1. Der tegnes...
 2. Der klippes i papir...
 3. Der klippes i filt, og vælges en perle til øje...
4. Og så syes den sammen. De små dele, næb og hanekam, stoppes ind mellem de to grønne stykker, som udgør kroppen.

onsdag den 13. juni 2012

Strikkede, filtede hjemmesko

Disse hjemmesko er strikkede ud fra et meget enkelt mønster, og udelukkende retstrik af 100 % ren uld.


 Efter en tur i vaskemaskinen ved 60 grader sammen med 2 håndklæder
Normalt lader jeg mine børn gå rundt med skoene lige efter vask, mens de stadig er fugtige, således at de tager form efter deres fødder. Denne gang er jeg nødt til at forme dem i hænderne, da de alle sover.
Et par færdige lækre lune hjemmesko. Når de er helt tørre, pensler jeg dem med flydende naturlatex under bunden, - for at forstærke og for at skridsikre dem.

tirsdag den 12. juni 2012

Biotop 4 opgave



Biotop 4 opgave

Trine Looft PN10533

Da jeg sidst besøgte min biotop for at samle inspiration til denne opgave, blev jeg nysgerrig efter at vide mere om flere forskellige ting, se evt. min blog: http://trinevnt.blogspot.dk/search/label/Biotop og http://trinevnt.blogspot.dk/2012/05/pa-tur-til-min-biotop-sneum-sluse-d.html
Jeg tog en rundtur på nettet og fandt en masse nyttige hjemmesider:
Siderne gav mig svar på de fleste af mine spørgsmål om digets, slusens og hyttebyens historie, samt fakta om tidevandet.
”I 1928 blev slusen ved Sneum Ås udløb bygget og diget langs havet opført. Diget danner afslutningen på et næsten ubrudt dige langs kysten helt fra Holland. Ved Sneum Sluse ligger en lille hyttekoloni af jagt- og fiskehytter, som er opstået i flere etaper, den første bygning i området er fra 1930'erne. Også i 1950-1960'erne byggede man hytter på digelaugets udlejede jord. I dag fungerer hytterne som primitive sommerhuse, de yderste ved åen alle med bådebro.” (http://www.kulturarv.dk/vadehavet-kulturarvsatlas/kulturmiljoeer/sneum-sluse/)
I forhold til tidevandet (”… vandet stiger og falder hver 12½ time.”)(http://www.mitvadehav.dk/ordbogen.aspx), så har jeg en plan om, at jeg i løbet af min sommerferie vil besøge min biotop på forskellige tidspunkter af dag og aften timerne, og observere tidevandet; hvor meget bliver dækket af vand, hvad gør det ved planterne, hvilke spor sætter det osv.
Aktivitet ( Dette er et tænkt forløb, men satser på at jeg selv tager ud til min biotop i næste uge, og så følger fotos)
Jeg vil lave en tur ud til min biotop med en gruppe af de ældste børnehavebørn. Vi skal på jagt efter nogle af de særlige planter, som er at finde på vaden.
Som noget af det første vil jeg bede dem lave en tegning af deres forestilling om Vadehavet.
(Jeg blev engang bedt om at tegne en ”Fuglekøje” i forbindelse med en tur til Fanø, og det satte virkelig fantasien i gang.)
Inden selve udflugten vil jeg fortælle dem om tidevandet, og om hvilke forhold disse planter lever under; at de skiftevis er vanddækkede og tørlagte, og at miljøet er meget salt. Vi kunne evt. lave nogle forsøg med planter og saltvand hjemme i børnehaven, og børnene kunne prøve at smage på det salte vand (1 kg vand + 35 g salt).
Jeg vil udstyre dem med et bestemmelsesark med billeder og navne på 6 forskellige planter: Tætblomstret hindebæger, Kveller/Salturt, Vadegræs/Spartina, Strand-vejbred, Strand-malurt og Læge-kokleare. Vi vil sammen kigge på billederne og jeg vil læse navnene op. Bestemmelsesarket er lånt inde fra: http://www.mitvadehav.dk/media/47895/plantebestemmelsesark.pdf
Under udflugten vil jeg lade børnene gå forrest, på jagt med deres bestemmelsesark (lamineret så det kan modstå lidt vand), og min rolle vil være at hjælpe børnene med deres evt. tvivl og spørgsmål og tage fotografier. Vi har inden afgang aftalt, at hvert barn må plukke en af hver plante. Til slut og som afrunding, vil vi samle planterne til en buket, og tage den med hjem i børnehaven.
Jeg vil løbende fortælle børnene om planterne og deres funktion, og lade dem smage på f.eks. salturten. Information om de forskellige planter vil jeg bl.a. finde inde på: http://www.mitvadehav.dk/opgaver/tidevand-og-landskab/laer-om-planter-ved-vadehavet.aspx
Efter udflugten vil vi kigge på fotos og på vores hjembragte buket. Jeg vil tale med børnene om vores tur og spørge ind til hvad de synes var mest spændende osv. Jeg vil observere om børnene kan huske navnene på de forskellige planter.
Jeg vil til slut bede dem om at lave en tegning af vadehavet, og se om noget er ændret i forhold til deres første tegning.


fredag den 8. juni 2012

Tekstile teknikker.

Jeg er ved at skabe mig et overblik over hvilke tekstile teknikker jeg har været inde over i forbindelse med dukkerne.

Til Guldlok har jeg strikket selve dukken, broderet øjne, næse og mund.

Til stangdukken vil jeg sy tøjet på symaskine.

På tirsdag skal jeg i strikkeklub, og en af mine kære strikke-venner, vil introducere mig for at Hakke. Det skulle være en blanding mellem at strikke og hækle, - en gammel tunesisk tradition.

Stangdukken, fortsat...

Så skulle der blandes farver til dukkens hovede, hænder og fødder.

 Lidt af en udfordring...
 ...og resultatet blev lidt mere lyserødt end jeg havde forestillet mig.
 Men her er det færdige resultat uden hår.
Jeg tror lige vi låner guldloks garn...
Så skal tøjet syes...
 En bluse og en nederdel...
Nu med hår og tøj...
Og her på knæ sammen med lille Guldlok...

Guldlok, fortsat...

Så er Guldlok ved at tage form, - dog endnu uden de gyldne lokker.

 Alle legemsdele uden fyld.
 Med fyld.
Syet sammen, endnu uden hår og tøj.
Guldlok sammen med standukken. Hun har lånt kjolen af en anden dukke...