Så fik jeg lavet min fetaost
Jeg havde bestilt glastermometer, osteløbe og lipaseenzym hjem fra
hjemmeriet
Mælken varmes op til 32 grader C
Lipaseenzym...
...og youghurt naturel tilsættes og gryden stilles ind under dynen i ca. 45 min. Derefter tilsættes osteløben...
...og gryden ryger ind under dynen igen mens mælken tykner
Nu er mælken så tyk at den kan knækkes med en finger
Og jeg skærer den i tern
Både den ene og den anden vej
Lader den stå og skille i ca 20 min., mens der røres forsigtigt ind i mellem
Så hældes 750 ml af vallen fra, og gryden står igen og skiller i ca 20 min., mens der røres forsigtigt
Mens jeg venter, laver jeg beholderen som osten skal dryppe af i
Og stiller den i en bakke
Dernæst tager jeg ostemassen op af gryden...
...og putter den i beholderen
Den vendes jævnligt den første time, og 2-3 gange det efterfølgende døgn
Jeg får hurtigt fyldt kanden med valle
Sådan ser den dryppende ostebeholder ud, - den står på køkkenbordet natten over
Jeg kigger jævnligt til den, og kan se at konsistensen bliver mere og mere fast
Den skrumper en del, - til langt under halv størrelse, mens den drypper af
Så laver jeg saltlagen og lader den køle af
Nu er osteklumpen færdig med at dryppe af, og jeg tager den op af beholderen
Og skærer den i store stave
og lægger den i saltlagen, stiller den i køleskabet i ca 5 timer
Derefter skærer jeg den i mindre tern og fordeler dem i glas. Jeg hælder saltlage ved halvdelen, og den anden halvdel hælder jeg vindruekerneolie ved, og krydrer med hvidløgsfed og chili.
Det smager vidunderligt... :)